Dødsbobehandling lokalt i Korsør, Slagelse og omegn.

Professionel dødsbobehandling – fast struktur, ingen overraskelser

Står du over for et privat skifte og har du brug for professionel dødsbobehandling til gennemskuelige priser?

Hvad indebærer et privat skifte?

Processen kan hurtigt føles uoverskuelig med stramme tidsfrister, åbningsstatus, skatteforhold og kontakt til banker og Skattestyrelsen. Vi sørger for, at alt bliver håndteret struktureret, korrekt og i den rigtige rækkefølge.

Sådan foregår forløbet hos os

Processen er gjort så enkel, gennemskuelig og tryg som muligt, uanset om du sidder lokalt på Vestsjælland eller i den anden ende af landet.

  1. Uforpligtende indledende dialog Vi tager en tryg samtale om din situation, afdækker boets kompleksitet og finder ud af, om et privat skifte er det rette for jer.
  2. Opstart og fuld gennemsigtighed Du modtager en skriftlig opdragsbekræftelse og en klar aftale om rammerne for vores sagsbehandling, så du kender den økonomiske køreplan.
  3. Struktureret sagsbehandling Vi styrer alle de administrative trin i den rigtige rækkefølge, indberetter til myndighederne og sikrer en korrekt og tryg afslutning.

Hvad vi hjælper dig med undervejs:

  • Åbningsstatus & boopgørelse: Udarbejdelse og digital indsendelse af alle regnskaber og bilag til Skifteretten og SKAT.
  • Myndighedskontakt: Al korrespondance med banker, Skattestyrelsen og det offentlige.
  • Aktiver og værdier: Korrekt registrering og håndtering af boets midler, aktiver og eventuel fast ejendom.
  • Selvangivelse: Udarbejdelse og indsendelse af boets skatteoplysninger rettidigt.
  • Arvingernes overblik: En gennemskuelig proces, hvor alle parter holdes informeret, indtil arven kan udbetales korrekt.

Hvorfor vælge SNSolutions frem for en dyr bobestyrer?

  • Ingen skjulte gebyrer: Du betaler kun for den faktiske dødsbobehandling (850 kr./time inkl. moms).
  • Lokal forankring & landsdækkende hjælp: Base i Korsør med daglig hjælp i Slagelse og omegn samt digital sagsbehandling i resten af landet.
  • Helt trygt og personligt: Du taler direkte med din faste sagsbehandler – ikke et anonymt callcenter.

Når du overlader administrationen af et privat skifte eller udfærdigelsen af et testamente til SNSolutions, sker det altid på baggrund af en skriftlig opdragsbekræftelse. Vi gør opmærksom på, at vi fungerer som en uafhængig rådgivnings- og konsulentvirksomhed. Vi er ikke et advokatkontor, hvorfor vi ikke fører retssager ved domstolene eller disponerer over klientmidler. Såfremt der opstår interne tvister mellem arvinger, eller hvis et dødsbo viser sig at være insolvent, skal bobehandlingen overdrages til en autoriseret bobestyrer via Skifteretten.

Detaljeret oversigt over priser og ydelser

Har du brug for hjælp til en specifik del af sagsbehandlingen eller udarbejdelse af et enkelt dokument?

Her kan du vælge netop den ydelse, du har behov for.

Retsområde / OpgaveDet varetager vi i din sagPris inkl. moms
Bobehandling (Privat skifte)Komplet styring af dødsboets administrative faser fra start til slut.efter medgået tid
Formueopgørelse (Åbningsstatus)Samlet registrering og digital indberetning af aktiver og passiver til retten.efter medgået tid
Afsluttende boopgørelseUdformning af det endelige regnskab samt beregning af boafgift til SKAT.efter medgået tid
NotartestamenteUdarbejdelse af testamente med tilhørende genpart samt personligt møde.2.450,-
VidnetestamenteUdarbejdelse af testamente i papirform til underskrift foran to uvildige vidner.2.450,-
Gavebrev / ArveforskudDokumentation af afgiftsfrie gaver i familien jf. Boafgiftslovens rammer.1.850,-
Privat sagsbehandlingAd-hoc assistance til diverse administrative opgaver850,- /time

Sagsbehandling for private

Finder du ikke den ydelse, du søger, på listen, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper ofte med individuelle opgaver for private og finder gerne en løsning, der passer til din situation.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om arveret og dødsbobehandling

Hvad er betingelserne for, at et dødsbo kan skiftes privat?

For at Skifteretten kan godkende et privat skifte, er det et lovkrav, at alle arvinger er fuldstændig enige om bobehandlingen og fordelingen af aktiverne. Derudover skal boets samlede aktiver være større end passiverne, så boet er solvent. Mindst én arving skal desuden være myndig og bo i Danmark eller være repræsenteret her i landet.

Hvor hurtigt skal en åbningsstatus og boopgørelse indsendes?

Åbningsstatus, som viser boets værdier pr. dødsdagen, skal sendes digitalt til Skifteretten senest 6 måneder efter, at boet er udleveret til privat skifte. Den endelige og afsluttende boopgørelse, som udgør det endelige regnskab og fordelingen af arven, skal indleveres senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Hvor mange penge kan man arve uden at skulle betale boafgift?

I 2026 kan du arve op til 392.300 kr. uden at betale boafgift (bundfradrag). Arver du mere end dette beløb fra en person, betaler du som udgangspunkt en afgift på 15 % (eller op til 36,25 % for fjern familie) af det beløb, der overstiger bundfradraget. Ægtefæller betaler dog 0 % og kan arve alt afgiftsfrit. Du kan læse mere om de gældende satser hos Borger.dk. 

Kan børn forlange, at man skifter boet?

I visse situationer kan børn godt forlange, at et bo skal skiftes, men det afhænger helt af, hvilken type børn der er tale om, og hvordan den efterlevende forælder håndterer økonomien. Fællesbørn kan som udgangspunkt ikke kræve skifte med det samme, hvorimod særbørn (afdødes børn fra et tidligere forhold) har lovmæssigt krav på at få deres arv udbetalt med det samme, medmindre de på forhånd har givet samtykke til uskiftet bo.

Kan ens børn gøres arveløse?

Du kan ikke gøre dine børn helt arveløse. Børn er tvangsarvinger ifølge den danske arvelov. Det betyder, at de har krav på en fast del af din formue, som du ikke kan tage fra dem i et testamente. Du kan dog testamentere op til 75 % (friarv) af din formue væk til andre end dine tvangsarvinger

Hvor meget må man give i afgiftsfri gave eller arveforskud?

Efter Boafgiftsloven fastsætter SKAT hvert år beløbsgrænser for, hvor meget du må give i skattefrie gaver til din nærmeste familie (børn, børnebørn og forældre). Overstiger beløbet denne årlige grænse, skal der betales en gaveafgift på 15 procent. Vi udarbejder de korrekte gave- eller gavebreve, så overdragelsen registreres lovligt.

Hvad er forskellen på en gave og et arveforskud?

Forskellen på et arveforskud og en gave er primært, om beløbet skal modregnes i den senere arv, mens skattereglerne og de afgiftsfri beløb er fuldstændig ens. I 2026 må du give gaver og arveforskud på op til 80.600 kr. afgiftsfrit pr. år til nære familiemedlemmer (børn, børnebørn, forældre).

Hvad er forskellen på et notartestamente og et vidnetestamente?

Et notartestamente oprettes i papirform og underskrives fysisk foran en notar ved domstolene. Det er den mest sikre løsning, da notaren attesterer din habilitet, og dokumentet arkiveres i det centrale register, så det aldrig forsvinder. Et vidnetestamente underskrives i stedet foran to uvildige vidner. Det registreres ikke centralt, og risikoen for, at det bortkommer eller senere anfægtes af arvinger, er væsentligt større.

Hvad er 30%-reglen ved arv?

30%-reglen er en mulighed, hvor du giver 30% af din arv til en velgørende forening. For at modtage arven skal foreningen betale alle bo- og tillægsafgifter for dine øvrige arvinger. 30 %-reglen er med til at sikre, at du kan testamentere til dine venner eller fjern familie, så de kan få flere penge udbetalt, end hvis de arvede det hele direkte.