Handelsbetingelser for SNBusiness

Handelsbetingelser for SNBusiness

Handelsbetingelser for SNBusiness finder anvendelse på alle tilbud, aftaler og leverancer af ydelser fra SNBusiness (CVR: 46 35 00 73), herunder benævnt “SNBusiness”, til erhvervsdrivende kunder, i det følgende benævnt “Klienten”.

Generelle betingelser (Gælder for alle ydelser)

1. Priser og betingelser

1.1. Alle priser i tilbud, ordrebekræftelser og på websitet er i danske kroner (DKK) og eksklusive moms, medmindre andet fremgår skriftligt.

1.2. Betaling for vores faste “Webudvikling All-inclusive” pakkeløsninger, Serviceaftaler og Klippekort opkræves som udgangspunkt fuldt ud forud ved aftalens indgåelse og før arbejdets påbegyndelse, medmindre der udtrykkeligt er indgået en skriftlig aftale om en afdragsordning i henhold til punkt 12.1.

1.3. For løbende Serviceaftaler faktureres der kvartalsvis forud for den kommende periode. Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato for disse løbende aftaler, jf. dog punkt 1.2 for forudbetalte ydelser.

1.4. Ved forsinket betaling forbeholder SNBusiness sig retten til omgående at suspendere alt igangværende arbejde samt lukke for adgange til support og overvågning, indtil det fulde udestående er betalt. Der tillægges renter og rykkergebyrer efter gældende dansk lovgivning.

2. Klientens medvirken og data

2.1. Såfremt det aftales i det konkrete tilbud eller pakkeløsning, varetager SNBusiness administrationen af Klientens eksterne softwarelicenser, herunder, men ikke begrænset til, hosting, domæner, Cookiebot, plugins m.fl.

2.2. Administrationen samt alle nødvendige softwarelicenser og hosting er en integreret og fast del af den valgte pakkeløsning i den indledende 12-måneders periode. Da der er tale om et samlet, udeleligt fastpriskøb af en digital entreprise, kan licenser, hosting eller serviceelementer under ingen omstændigheder fravælges med henblik på reduktion af den månedlige rate eller pakkeløsningens totalpris.

2.3. Ved betalingsmisligholdelse af den faste månedlige rate for pakkeløsningen eller den løbende Licens- og Serviceaftale, forbeholder SNBusiness sig retten til øjeblikkeligt at suspendere adgangen til alle tilknyttede licenser, hosting og digitale tjenester i overensstemmelse med betingelserne for digital lukkeret.

2.4. SNBusiness fungerer udelukkende som administrator og formidler af de eksterne licenser. SNBusiness kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for nedetid, tab af data, sikkerhedsbrister eller andre fejl, der måtte opstå hos de eksterne tredjepartsleverandører (f.eks. hostingudbydere eller plugin-udviklere).

3. Ansvar, mangler og ufravigeligt krav om pre-backup

3.1. Kundens fulde backup-risiko: Det er en ufravigelig forudsætning for SNBusiness’ påbegyndelse af enhver opgave, herunder, men ikke begrænset til, webudvikling, migrering, opdateringer eller fejlretning), at Klienten umiddelbart inden opstarten har foretaget en fuldstændig og verificeret backup af alle data, filer, databaser og kildekode. SNBusiness foretager ikke kontrol af, om denne backup er udført. Såfremt en sådan backup mangler eller er mangelfuld, bærer Klienten den fulde juridiske og økonomiske risiko for ethvert datatab, systemnedbrud eller fejl, der måtte opstå i forbindelse med arbejdet.

3.2. Reklamationsfrist: Klienten er forpligtet til at undersøge og teste den leverede ydelse eller hjemmeside straks ved levering. Eventuelle mangler skal påtales skriftligt (pr. e-mail) over for SNBusiness uden ugrundet ophold og senest 5 hverdage efter levering (reklamationsfristen). Efter denne frist kan Klienten ikke gøre mangelsbeføjelser gældende, og ydelsen anses for endeligt godkendt.

3.3. Afhjælpningsret: Såfremt der konstateres en berettiget og rettidig påtalt mangel, som SNBusiness er ansvarlig for, har SNBusiness ret og pligt til at foretage afhjælpning (fejlretning) inden for rimelig tid. Klienten kan ikke hæve aftalen, kræve forholdsmæssigt afslag eller kræve erstatning, medmindre SNBusiness trods gentagne skriftlige forsøg har undladt at afhjælpe manglen.

3.4. Tredjeparts-software og eksterne faktorer: SNBusiness bærer intet ansvar for fejl, nedbrud eller sikkerhedsbrister, der skyldes tredjeparts-software, plugins, temaer, eksterne integrationer (API’er) eller ændringer i browsere og søgemaskiners algoritmer. Dette gælder uanset, om disse elementer er foreslået eller installeret af SNBusiness, da disse integrationer og funktionalitet er underlagt de respektive producenters vilkår og opdateringsfrekvenser.

3.5. Klientens medvirken og leveringsansvar: Det er Klientens fulde ansvar at levere korrekte oplysninger, nødvendige administrationsadgange, brand-materialer, billeder og tekster i rette tid som aftalt. SNBusiness kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, manglende levering eller heraf føl-gende tab, der skyldes Klientens eller en fejlbehæftet tredjeparts manglende eller forsinkede medvirken. Såfremt Klientens manglende levering medfører, at SNBusiness må udskyde eller genplanlægge opgaven, berettiger dette under ingen omstændigheder Klienten til at tilbageholde betalinger eller afdrag, jf. punkt 12.1.

Særlige vilkår for digitale ydelser

4. Licens- og Serviceaftale (Finansiering)

4.1. Aftalens omfang og formål: For at sikre stabil drift, kontinuerlig sikkerhedsopdatering, licensvedligeholdelse og adgang til løbende support det første år, er Licens- og Serviceaftalen en integreret del af den finansierede pakkeløsning i de indledende 12 måneder. Ved udløbet af de 12 måneder stopper forløbet automatisk, og det fulde ejerskab overdrages til Klienten jf. punkt 4.3.

4.2. Varighed ved finansiering: Licens- og Serviceaftalen har en fast varighed på 12 måneder, som løber parallelt med finansieringsperioden for pakkeløsningen. Aftalen kan ikke opsiges i denne periode, da SNBusiness forudindkøber og dækker alle nødvendige eksterne software- og plugin-licenser for hele det første år som en del af den samlede entreprise.

4.3. Automatisk ophør og overdragelse: Ved udløbet af den 12-måneders finansieringsperiode ophører Licens- og Serviceaftalen automatisk uden yderligere varsel. SNBusiness overdrager herefter det fulde ejerskab, adgange og administration af hjemmesiden, hosting samt tilknyttede licenser til Klienten.

4.4. Ansvar og rettighedsfraskrivelse efter overdragelse: Idet aftalen ophører automatisk efter den indledende 12-måneders periode, ophører SNBusiness’ ansvar for sidens drift, sikkerhed, licensbetalinger og opdateringer øjeblikkeligt ved aftalens udløb. Klienten er efter ophøret selv fuldt ud ansvarlig for at erhverve, installere og afholde alle udgifter til de nødvendige tredjeparts-softwarelicenser, plugins og hosting, der hidtil har været inkluderet i SNBusiness’ aftale, for at undgå at hjemmesidens funktionalitet eller sikkerhed bryder sammen.

5. Løbende Serviceaftaler (Fleksibel timepulje på tværs af ydelser)

5.1. Omfang og opsigelse: En løbende Serviceaftale kører i faste månedlige intervaller med et aftalt antal timer pr. måned og afregnes kvartalsvis forud. Klienten kan frit anvende disse timer på tværs af alle SNBusiness’ kerneområder, herunder Webudvikling, Digital Markedsføring (herunder organisk SEO) og Digital Guardian (Compliance & Overvågning). Aftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med et varsel på løbende måned + 3 måneder. Nærværende opsigelsesvarsel gælder udelukkende for disse løbende abonnementsaftaler og finder under ingen omstændigheder anvendelse på forudbetalte digitale klippekort jf. punkt 6 eller den 12-måneders finansierede pakkeløsning jf. punkt 4 og punkt 12.

5.2. Anvendelse af månedlige timer: De inkluderede timer i en Serviceaftale skal anvendes inden for den pågældende måned og kan under ingen omstændigheder overføres til efterfølgende måneder. Dette sikrer en fast reservation af tid og kapacitet i kalenderen.

5.3. Ansvar for eksterne søgemaskiner og platforme: SNBusiness arbejder efter anerkendt best practice for at optimere Klientens synlighed og digi-tale performance. SNBusiness kan dog ikke holdes ansvarlig for pludselige algoritmeændringer hos Google, ændringer i visningen af AI-søgeresultater (Google AI Overviews) eller opdateringer på tredjeparts-annonceplatforme, der ligger uden for SNBusiness’ kontrol.

6. Digitale Klippekort (Forudbetalte timer)

6.1. Afregning og registrering: Timerne på alle SNBusiness’ digitale klippekort kan anvendes frit til alle bureauets ydelser (Webudvikling, Digital Markedsføring og Digital Guardian). Ved påbegyndelse af en opgave afregnes der altid minimum 1 time på klippekortet, og efterfølgende tid afregnes pr. påbegyndt kvarter (15 minutter). Klienten kan til enhver tid rekvirere en opgørelse over den aktuelle timesaldo.

6.2. Regler for ad hoc-afregning og udløb af klip: For fejlretning og ad hoc-opgaver, der udføres for klienter uden en fast løbende Serviceaftale eller et aktivt Klippekort – eller i tilfælde hvor et aktivt Klippekort løber tør for timer midt under udførelsen af en igangværende opgave – overgår afregningen for den udestående eller overskydende tid til vores ad hoc-timepris. For denne ad hoc-afregning gælder ligeledes, at der altid afregnes minimum 1 time pr. opgave, hvorefter der afregnes pr. påbegyndt kvarter.

6.3. Gyldighed og udløb: Alle købte klippekort er gyldige i præcis 12 måneder fra købsdatoen. Efter gyldighedsperiodens udløb bortfalder eventuelle ubrugte klip automatisk uden mulighed for kompensation, refusion eller overførsel.

7. Ansvarsbegrænsning, erstatningsloft og force majeure

7.1. Fraskrivelse af indirekte tab: SNBusiness kan under ingen omstændigheder – uanset kundetype eller aftaleform – holdes erstatningsansvarlig for Klientens indirekte tab eller følgeskader. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, driftstab, tabt avance, tabt omsætning, tab af data, tab af goodwill, bodskrav fra tredjemand eller tab opstået som følge af, at den leverede løsning har været midlertidigt utilgængelig.

7.2. Tredjepartssvigt og udefrakommende forhold: SNBusiness’ erstatningsansvar og eventuelle serviceforpligtelser bortfalder øjeblikkeligt, såfremt et tab eller et nedbrud skyldes forhold uden for SNBusiness’ direkte, operationelle kontrol. Dette inkluderer serverfejl eller driftsforstyrrelser hos hostingudbydere (f.eks. Simply.dk, AWS, Google Cloud), nedbrud i eksterne betalingsgateways, indløsere eller fragtmoduler, browseropdateringer, samt force majeure-hændelser såsom kabelbrud, strømsvigt, myndighedspåbud eller koordinerede cyberangreb (f.eks. DDoS-angreb eller malware-infektioner).

7.3. Beløbsmæssigt erstatningsloft: SNBusiness’ samlede, akkumulerede og maksimale erstatningsansvar for ethvert tab, krav eller skade i forbindelse med aftalens opfyldelse er beløbsmæssigt maksimeret således:

  • Ved faste projekter/pakkeløsninger: Erstatningen kan maksimalt andrage det kontante beløb, som Klienten faktisk har betalt til SNBusiness for det specifikke, fejlbehæftede projekt.
  • Ved løbende ydelser (Serviceaftaler): Erstatningen kan maksimalt andrage det samlede vederlag, som Klienten beviseligt har betalt for den pågældende serviceaftale i de seneste 3 måneder øjeblikkeligt forudgående for den skadesvoldende hændelse, og kan under ingen omstændigheder overstige et absolut loft på 10.000 kr. ekskl. moms.g punkt 3.4, bortfalder SNBusiness’ ansvar fuldstændigt.

8: Lovvalg og værneting

8.1. Enhver tvist mellem SNBusiness og Klienten skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Næstved.

Særlige vilkår for digitale ydelser

9. Webudvikling og opbygning af hjemmesider/webshops

9.1. Godkendelse og levering: Ved projekter (f.eks. udvikling af en ny profil-hjemmeside eller en webshop) aftales et fast leveringsomfang. Når projektet leveres til godkendelse, har Klienten 14 hverdage til at indsende eventuelle fejlrettelser i en samlet oversigt. Sker dette ikke inden for tidsfristen, betragtes projektet som endeligt godkendt og leveret.

9.2. Kundens egne ændringer, automatiske opdateringer og fejlretning: Ved endelig levering overdrages administrationsadgangen til Klienten, jf. dog punkt 12.5 ved finansierede aftaler. SNBusiness kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for fejl, nedbrud, manglende funktionalitet eller designmæssige ændringer, som skyldes, at Klienten eller en tredjepart efterfølgende selv har foretaget ændringer i kildekoden, temaet, moduler, databaser, eller som skyldes manuelle eller automatiske opdateringer af tredjepartsmoduler, plugins, temaer, databaser eller CMS-kerneopsætninger.

9.3. Udbedring af design- og kodefejl: Såfremt SNBusiness skal udbedre fejl eller genoprette et design, som er opstået på baggrund af Klientens eget IT-miljø, ændringer eller opdateringer jf. punkt 9.2, afregnes dette som tillægstid efter vores gældende ad hoc-timepris på 1.195,- kr. ekskl. moms, eller modregnes i Klientens eksisterende Serviceaftale eller Klippekort.

10. Digital Guardian (Særlige vilkår for Compliance og Overvågning)

10.1. Ansvarsfraskrivelse for jura og rådgivning: Når SNBusiness udfører opgaver under Digital Guardian, herunder, men ikke begrænset til, opsætning og overvågning af tekniske complianceløsninger, samtykkebannere og standardiserede privatlivspolitikker, sker dette ud fra tekniske standarder. SNBusiness er ikke et advokatkontor og yder ikke juridisk rådgivning.

10.2. Klientens eget ansvar: Klienten bærer selv det fulde, endelige ansvar for, at deres handelsbetingelser og databehandling overholder gældende særlovgivning inden for Klientens egen specifikke branche. SNBusiness kan under ingen omstændigheder holdes erstatningsansvarlig for eventuelle påbud, bøder eller tab, som myndighederne (f.eks. Datatilsynet) måtte pålægge Klienten, jf. de generelle ansvarsfraskrivelser i punkt 7.

10.3. Teknisk sporing og Server-side tracking: SNBusiness opsætter digital sporing og Server-side tracking ud fra Klientens anvisninger. SNBusiness kan ikke holdes ansvarlig for efterfølgende datatab, manglende sporing eller uoverensstemmelser i tredjepartssystemer (f.eks. Google Analytics eller Meta Pixel), som skyldes eksterne opdateringer fra browserproducenter (som Apple eller Google), ændringer i lovgivningen eller Klientens egne efterfølgende ændringer på websitet.

11. Content Marketing og timebaseret tekstforfatning

11.1. Ydelsens karakter: Produktion af nyt indhold, herunder udarbejdelse af artikler, dybdegående blogindlæg eller skræddersyet hjørnestensindhold (cornerstone content) helt fra bunden, leveres altid som en separat, timebaseret ydelse.

11.2. Afregning: Skrivearbejde og content-kampagner kan enten modregnes i Klientens månedlige Serviceaftale, trækkes fra et aktivt Klippekort eller afregnes time for time efter medgået tid til vores gældende ad hoc-timepris på 1.195,- kr. ekskl. moms.

Særlige vilkår for pakker og finansiering

12. Finansiering, fastpriskøb og uopsigelighed (12 md. model)

12.1. Aftalens karakter og uopsigelighed: SNBusiness tilbyder en rente- og gebyrfri finansieringsmodel over en fast periode på 12 måneder for udvalgte pakkeløsninger, herunder, men ikke begrænset til: Webudvikling All-inclusive, Webudvikling, Digital Markedsføring, Digital Guardian samt iværksætterpakke. Der er tale om et fastpriskøb af en samlet digital entreprise, hvor den fulde købesum blot afvikles i månedlige rater. Nærværende finansieringsaftale er ikke en løbende abonnementsaftale og kan under ingen omstændigheder opsiges, matches med forholdsmæssigt afslag eller frigøres i den 12-måneders periode. Klienten forpligter sig uigenkaldeligt til at betale samtlige 12 måneders rater.

12.2. Fakturering og B2B-merit: Betalingen afvikles via månedlig faktura sendt til Klientens angivne e-mailadresse med en betalingsfrist på 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt. Da denne kredit og henstand udelukkende ydes i et rent B2B-forhold mellem erhvervsdrivende, erklærer parterne sig indforståede med, at kreditaftalelovens restriktive forbrugerbeskyttende bestemmelser overhovedet ikke finder anvendelse.

12.3. Digital lukkeret og suspension: Såfremt et månedligt afdrag eller en rate ikke betales rettidigt, og betalingen udebliver i mere end 5 hverdage fra forfaldsdato, betragtes dette som væsentlig misligholdelse af den samlede aftale. SNBusiness er i så fald berettiget til, med 3 hverdages skriftligt varsel (pr. e-mail), at spærre alle administrationsadgange samt midlertidigt at lukke for den leverede hjemmeside/webshop eller sætte denne i “vedligeholdelsestilstand” (digital lukkeret), indtil det fulde forfaldne udestående er betalt. SNBusiness bærer intet ansvar for Klientens direkte eller indirekte tab (herunder driftstab eller tabt omsætning) i peri-oden, hvor den digitale lukkeret er håndhævet.

12.4. Klausul om accelereret forfald: Ved Klientens betalingsmisligholdelse, jf. punkt 12.3, og efter afsendelse af mindst én skriftlig rykker uden effekt, indtræder der accelereret forfald. Dette indebærer, at hele restbeløbet for samtlige resterende rater ud af de 12 måneder straks forfalder til samlet, øjeblikkelig indfrielse, uanset oprindelige forfaldsdatoer. SNBusiness kan herefter overdrage det fulde krav til inkasso uden yderligere varsel.

12.5. Ejendomsforbehold og rettighedsovergang: Levering af alle ydelser under denne finansieringsmodel sker med fuldt ejendomsforbehold. Alle immaterielle rettigheder, herunder men ikke begrænset til ophavsret, kildekode, design, grafiske elementer, specialudviklede moduler, licenser og domæneopsætninger udviklet eller leveret af SNBusiness, forbliver SNBusiness’ fulde ejendom, indtil Klienten beviseligt har indfriet det absolut sidste månedlige afdrag af den aftalte 12-måneders periode. Den fulde og ubegrænsede administratoradgang overdrages først endeligt til Klienten herefter.

Særlige vilkår for Service Level Agreement (SLA)

13. Support og reaktionstider

13.1. Standard reaktionstid: SNBusiness bestræber sig altid på at håndtere alle supporthenvendelser og fejlmeldinger hurtigst muligt. Den normale, vejledende reaktionstid for påbegyndelse af fejlsøgning eller sagsbehandling er 3-5 hverdage inden for vores normale arbejdstid (mandag til fredag kl. 09.00-17.00, undtaget danske helligdage).

13.2. Hastesager (Express-fejlretning): Såfremt Klienten oplever kritiske fejl (f.eks. at webshoppen er helt nede eller betalingsflowet er blokeret) og ønsker akut prioritering forrest i køen, kan Klienten skriftligt anmode om en “Hastesag”. SNBusiness vil herefter gøre sit yderste for at påbegynde fejlsøgningen hurtigst muligt.

13.3. Ansvarsfraskrivelse for fejlretning: En Hastesag udgør udelukkende en prioriteret indsats for, hvornår fejlsøgningen påbegyndes, og ikke en garanti for, hvornår fejlen er endeligt løst, da varigheden afhænger af fejlens natur og eksterne faktorer. Jf. punkt 7 er SNBusiness under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, tabt omsætning eller følgevirkninger under et fejlretningsforløb.

SNBusiness
CVR: 46 35 00 73
Adresse: Kjærsvej 80, 4220 Korsør
Email: kontakt@snbusiness.dk
Telefon: (+45) 29 84 44 48

Ændringer til handelsbetingelserne

Vi opdaterer handelsbetingelserne, når det er nødvendigt. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på vores website.

Senest opdateret: 27. juni 2026