Sådan stifter du en virksomhed

Hvordan stifter man en virksomhed?

De praktiske trin og registreringer er grundlæggende de samme for alle, men rækkefølgen afgør, om du kommer godt fra start. Her får du et overblik over de vigtigste valg og de trin, der hjælper dig sikkert fra de første strøtanker til en registreret virksomhed.

En god idé er det første lysglimt, når du undersøger, hvordan stifter man en virksomhed med et solidt fundament.

Test din idé og analysér markedet før du stifter en virksomhed

En grundig markedsanalyse behøver ikke være et akademisk projekt. Det handler helt lavpraktisk om at få indsigt i efterspørgsel, konkurrence og målgruppe. Det kan være alt fra en simpel skitse af dit koncept til en uforpligtende snak med de første potentielle kunder. Det er nemlig ofte her, det går galt i opstarten – ikke fordi idéen nødvendigvis er dårlig, men fordi den ikke bliver testet tidligt nok i virkeligheden.

Hos de mange mindre virksomheder og selvstændige, jeg hjælper og vejleder, bliver CVR-registreringen ofte klaret, før konceptet overhovedet er afprøvet. Det føles som et naturligt næste skridt, men i praksis viser det sig hurtigt, at der mangler svar på de mest grundlæggende spørgsmål om kunderne og markedet.

Når du har styr på efterspørgslen og dit produkt, bliver det efterfølgende langt lettere at vælge den rette virksomhedsform og håndtere de praktiske krav, der følger med. Derfor er anbefalingen klar: Undersøg markedet og få afklaret din forretningsmodel, før du investerer større beløb.

Lav en forretningsplan: Hvordan stifter man en virksomhed med succes?

En forretningsplan behøver ikke at være et tørt dokument på 20 sider. I mange tilfælde er det vigtigste blot at få samlet dine tanker om kunder, økonomi, produkter og de mål, virksomheden skal bygges op omkring.

Markedsanalysen giver dig allerede svar på en stor del af de spørgsmål, som skal indgå i planen. Når du har et klart billede af dine kunder, konkurrenter og efterspørgsel, bliver det langt lettere at skabe en forretning med en tydelig retning.

Det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra tid her. Ikke for at skrive en lang rapport til skuffen – men fordi du får brug for den i virkeligheden. Banken vil kræve den (evt. sammen med et budget og risikovurdering), når du ansøger om en erhvervskonto. Forsikringsselskabet skal bruge den til at vurdere dine erhvervsforsikringer. Og hvis du skal søge tilskud eller finde samarbejdspartnere, skal de hurtigt kunne forstå, hvad du vil bygge.

En enkel forretningsplan hjælper dig med at afklare:

  1. Hvad skal virksomheden tilbyde?

    Beskriv dine produkter eller ydelser kort, og find ind til det konkrete problem, du løser for dine kunder.

  2. Hvem er dine kunder?

    Definér din målgruppe, og sæt ord på, hvorfor kunderne skal vælge netop dig frem for dine konkurrenter.

  3. Hvordan tjener du penge?

    Fastlæg din prisstruktur. Sælger du faste abonnementer, klipper du timer, eller tager du en fast stykpris?

  4. Hvad er ambitionen?

    Afklar om virksomheden skal starte som en sikker bibeskæftigelse, eller om målet er en fuldtidsforretning med ansatte.

  5. Hvad er opstartsomkostningerne?

    Få overblik over de faste udgifter til software, hjemmeside, markedsføring og forsikringer det første halve år.

  6. Hvad er de største risici?

    Overvej på forhånd, hvad der kan spænde ben for din økonomi eller drift, og hvordan du tackler det.

Hvordan stifter man en virksomhed og vælger den rette virksomhedsform?

Når du har styr på tankerne bag din forretning, står du over for et af de vigtigste praktiske valg: Hvilken virksomhedsform skal du vælge? Dit valg har stor betydning for din skat, din personlige økonomi og hvor meget papirarbejde, du selv skal sidde med i hverdagen.

Nedenfor får du et hurtigt overblik over de fire mest almindelige modeller i Danmark.

Grafisk oversigt over de forskellige selskabsformer, du møder, når du søger på, hvordan stifter man en virksomhed.

🏢

Enkeltmandsvirksomhed

Den absolut mest populære form for selvstændige og freelancere. Den er gratis og hurtig at oprette, men du hæfter personligt for virksomhedens gæld.

📄

ApS

Kræver en startkapital på 20.000 kr. Til gengæld sikrer det dig mod personlig hæftelse, hvilket gør det ideelt, hvis du har høj økonomisk risiko eller store vækstambitioner.

📈

A/S

Bruges typisk af større virksomheder med behov for investorer. Det kræver en startkapital på 400.000 kr. og er underlagt strenge revisionskrav.

🤝

I/S

Vælges hvis I er to eller flere ejere, der vil starte sammen uden indskudskrav. Vær dog opmærksom på, at I hæfter solidarisk og personligt for hinandens fejl.

Hvilken løsning skal du vælge?

Virksomhedsformen danner fundamentet for hele din daglige drift. Hvis du vil starte simpelt ud uden de store omkostninger, er enkeltmandsvirksomheden ofte det rigtige sted at begynde. Hvis du derimod skal købe stort ind, stifte gæld eller stifte virksomhed med en partner, bør du kigge mod et ApS for at passe på din personlige økonomi.

Vejledning om moms og skat fra starten, når du undersøger, hvordan stifter man en virksomhed korrekt.

Kom sikkert fra idé til virkelighed

At stifte en virksomhed handler om meget mere end blot at klikke “godkend” på Virk.dk. Det handler om at bygge et fundament, der kan bære dine ambitioner – lige fra det første budget og valg af virksomhedsform til den digitale bogføring og din online synlighed.

Du behøver ikke at sidde med det administrative og tekniske setup alene. SNBusiness tilbyder ikke juridisk rådgivning, men vi hjælper og vejleder dig helt lavpraktisk med at få styr på papirarbejdet, hjemmesiden og din digitale markedsføring, så du kommer godt fra start og kan fokusere på dine kunder.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om hvordan stifter man en virksomhed

Hvad koster det at stifte en virksomhed?

Det er gratis at registrere en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S) på Virk.dk. Hvis du vil stifte et anpartsselskab (ApS), skal du indskyde en startkapital på mindst 20.000 kr., og der kan være mindre gebyrer forbundet med selskabsstiftelsen.

Hvornår skal man momsregistreres?

Du skal momsregistreres, hvis din virksomhed forventer at omsætte for mere end 50.000 kr. inden for en sammenhængende periode på 12 måneder. Ved du på forhånd, at du hurtigt krydser grænsen, kan du med fordel momsregistrere dig med det samme.

Hvor lang tid tager det at få et CVR-nummer?

Ved en enkeltmandsvirksomhed modtager du ofte dit CVR-nummer i din digitale postkasse med det samme eller inden for få hverdage. Ved selskabsformer som ApS kan sagsbehandlingen hos Erhvervsstyrelsen i nogle tilfælde tage en smule længere tid.

Er det lovpligtigt at have en erhvervskonto?

For selskaber (som ApS) er det et lovkrav, at selskabets økonomi er fuldstændig adskilt fra din private. For enkeltmandsvirksomheder er det ikke et direkte lovkrav, men i praksis tillader langt de fleste banker ikke, at du bruger en privatkonto til erhvervsdrift.

Har jeg ret til at få en erhvervskonto i banken?

Ja, lovgivningen giver nu alle erhvervsdrivende ret til en basal erhvervskonto i de største danske pengeinstitutter. Banken skal give dig svar inden for 10 dage efter modtagelsen af din ansøgning. De kan stadig afvise dig i særlige tilfælde, for eksempel hvis der er begrundet mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet.