Moderne kontor med træbord, grønne planter og varmt sollys – symbol på ro, struktur og naturlig arbejdsglæde.

Historien og personerne bag SNBusiness

SNBusiness er ikke opstået tilfældigt. Det er kulminationen på mange års erfaring, stærk faglighed og en fælles vision om at skabe en stabil og ambitiøst funderet virksomhed, der kan vækste i synergi med vores kunder. Vores mål er at levere en fleksibel og nærværende service til danske virksomheder og private, uanset hvor i landet behovet opstår.

Vi er et team både privat og professionelt. Nina står for struktur, administration og overblik. Sune står for udvikling, systemer og digitale løsninger. Sammen har vi skabt en virksomhed, der forener det menneskelige og det tekniske – og som har fokus på at arbejde tæt på mennesker, ikke kun systemer.

Nina Vilen

Mød Nina Vilen

Nina sikrer, at der er styr på detaljerne, administrationen og juraen bag din digitale tilstedeværelse. Med baggrund som advokatsekretær og en kandidatgrad i digital markedsføring bygger hun bro mellem skarpe forretningsbetingelser og synlig online vækst.

Mød Sune Seifert

Sune er det tekniske fundament, der får alt under motorhjelmen til at køre fejlfrit. Som erfaren full-stack udvikler omsætter han komplekse idéer til lynhurtige, stabile og søgemaskineoptimerede WordPress-løsninger uden unødvendigt system-slid.

Sune Seifert

Fundamentet og visionen bag SNBusiness

SNBusiness udspringer af en fælles drøm om at skabe en virksomhed, der kan vokse sideløbende med vores kunders behov, og som giver os fleksibiliteten til at forme en effektiv hverdag. Drømmen startede for mange år siden, men med seks børn og en travl hverdag, måtte vi parkere projektet midlertidigt. Domænet beholdt vi, ikke af sentimentale årsager, men fordi vi vidste, at vi ville vende tilbage, når tiden og markedet var rigtigt.

Den tid kom, da hverdagen blev mere fleksibel, og vores fagligheder begyndte at komplementere hinanden på en måde, der gjorde SNBusiness-drømmen mulig igen. Nina med struktur, administration og overblik. Sune med udvikling, systemer og digitale løsninger.

Sammen skabte vi fundamentet for vores virksomhed. En virksomhed bygget på faglighed, fleksibilitet og en arbejdsstil, der skaber langsigtede resultater og værdi for vores kunder.

Hvem vi hjælper

Undervejs i vores karrierer blev det tydeligt for os, at mange mindre virksomheder står med en digital hverdag, der fylder for meget. Ikke fordi de ikke tager ansvar, men fordi tiden og de tekniske ressourcer sjældent rækker til at ansætte en fast webudvikler eller marketingchef.

Det er netop her, vi kommer ind i billedet. Vi er jeres fleksible, eksterne digitale driftsafdeling. Vi hjælper selvstændige og mindre SMV’er, der har brug for en professionel online tilstedeværelse, men som samtidig ønsker ro i maven og en hverdag, der fungerer.

Hvordan vi arbejder (Det menneskelige digitale håndværk)

Vi ønsker at gøre det digitale simpelt, effektivt og menneskeligt – helt uden unødig kompleksitet eller kolde systemer. Vi rådgiver ikke bare oppefra og ned; vi smøger ærmerne op og tager os af alt det praktiske i baggrunden, som normalt giver dig mavepine.

  • Nina sikrer det administrative overblik og sørger for, at jeres forretningsbetingelser, cookie-løsninger og digitale rammer altid er ordentlige, trygge og passer på jeres kunder.
  • Sune omsætter jeres vision til virkelighed med mere end 25 års erfaring inden for clean code, lynhurtige WordPress-løsninger og avanceret, sikker tracking.

Vi arbejder direkte, ærligt og med fokus på at skabe langsigtede resultater, der giver dig roen tilbage i din forretning.anen på papiret.

Ambitioner for SNBusiness

Vores vision er enkel: At få tingene til at fungere, så roen vender tilbage til kunden.

Når overblikket ryger, er det os, der hjælper med at samle trådene. Når interne processer eller dokumenter driller, er det Nina, der hjælper med at få dem på plads. Når teknikken driller, er det Sune, der bygger en stabil og gennemtænkt løsning.

Vi holder tingene nede på jorden. Vi gør det ordentligt. Og vi gør det med respekt for mennesker.

Gratis værdi (uden salgstale)

Du behøver ikke være kunde for at få noget ud af at være her. Vi ved, hvor meget små justeringer kan lette hverdagen, så her får du tre ting, du kan tage med dig med det samme helt uden salgstale:

  1. Ro skaber resultater: Ryd op i én proces, der fylder i hovedet. Fjern støjen, så du kan se potentialet igen.
  2. Struktur er frihed: Lav en liste over alt det, du ikke skal lave selv. Organisering er den hurtigste vej til mere tid.
  3. Overblik er en beslutning: Overblik kommer ikke
dumpende ned fra himlen. Det kommer af at tage det første lille skridt. Start nu.

Kontakt

Kontakt SNBusiness, når I ønsker mere overblik og en hverdag, der fungerer bedre. Vi tager os af det, der stjæler jeres tid, så I kan bruge energien på det, der betyder mest.