Berigtigelse af ejendomshandler for private

Berigtigelse af ejendomshandler for private

Proffesionel hjælp til tinglysning af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse

Fast pris. Fuld tryghed. Ingen skjulte gebyrer.

Vi har sammensat to løsninger til berigtigelse af ejendomshandler for private. Du kan vælge mellem en enkel administrativ håndtering eller en løsning med tinglysning af ekstra dokumenter. Hos SNBusiness får du en fast priser (inkl. moms) og fuldt overblik over omkostningerne fra starten. Vælg den pakke, der passer bedst til din handel, og lad os håndtere tinglysning af dit skøde, udarbejdelse af refusionsopgørelse og koordinering mellem handlens parter.

Hos SNBusiness er vi specialister i den administrative berigtigelse af ejendomshandler. Vi er ikke et advokatkontor og yder derfor ikke juridisk eller økonomisk rådgivning om personlige retsforhold. Har du behov for juridisk gennemgang af købsaftale (advokatforbehold) eller øvrige dokumenter inden underskrift, anbefaler vi, at du søger rådgivning hos en boligadvokat.

Brug for en enkeltstående ydelse inden for berigtigelse af ejendomshandler for private?

Har du kun brug for hjælp til en specifik del af ejendomshandlen? Her kan du vælge de enkelte ydelser, du har behov for, uden at skulle vælge en samlet pakkeløsning.

YdelseDet får duPris inkl. moms
Berigtigelse af ejendomshandelKomplet administrativ håndtering af skøde, refusionsopgørelse og koordinering3.150,-
Digitalt skødeTinglysning af endeligt skøde og koordinering mellem parterne2.250,-
RefusionsopgørelseUdarbejdelse og koordinering af mellemværende mellem parterne1.450,-
SamejeoverenskomstOprettelse af aftale ved fælles køb af fast ejendom.1.950,-
DebitorskifteAdministrativ håndtering ved overtagelse af lån/ejerpantebrev.1.450,-
Gældsbrev / pantebrevAdministrativ oprettelse af dokument baseret på fordelingsnøgler samt indtastning af aftalen.1.850,-
ServitutterTinglysning eller aflysning af servitutter på ejendommen.1.450,-
Lejekontrakt (Bolig)Praktisk udfyldelse af lejekontrakt i standardudgave (Typeformular A)2.450,-
FremtidsfuldmagtTeknisk oprettelse i tinglysningssystemet samt vejledning om den videre proces hos Notaren.1.550,-
Privat sagsbehandlingAd-hoc assistance til diverse administrative opgaver850,- /time

Skræddersyet sagsbehandling for private

Finder du ikke den ydelse, du søger, på listen, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper ofte med individuelle opgaver inden for berigtigelse af ejendomshandler for private og finder gerne en løsning, der passer til din situation.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om berigtigelse af ejendomshandler for private

Hvad dækker en berigtigelse af ejendomshandler over?

Berigtigelse er den administrative proces, der sikrer, at en ejendomshandel gennemføres korrekt efter købsaftalen er underskrevet. Det omfatter typisk skøde, tinglysning, koordinering mellem handlens parter samt udarbejdelse af refusionsopgørelse.

Hvem må berigtige en ejendomshandel?

Der er ingen lovkrav om, at en ejendomshandel skal berigtiges af en advokat. Både køber og sælger kan selv stå for berigtigelsen eller lade en ekstern samarbejdspartner håndtere opgaven. Det bør fremgå af købsaftalen, hvem der har ansvaret for berigtigelsen.

Hvad koster berigtigelse af en ejendomshandel?

Prisen afhænger af den valgte løsning og handelens kompleksitet. Hos SNBusiness tilbyder vi faste priser inkl. moms, så du kender omkostningerne på forhånd.

Hvorfor vælge SNBusiness til berigtigelse af ejendomshandler?

Vi fokuserer udelukkende på den administrative håndtering af ejendomshandler. Det giver en effektiv proces, faste priser, tydelig kommunikation og et klart overblik gennem hele forløbet.

Hvad er forskellen på køberrådgivning og berigtigelse?

Køberrådgivning omfatter juridisk gennemgang af købsaftale og øvrige dokumenter før underskrift. Berigtigelse er den administrative håndtering af handlen efter underskrift. SNBusiness varetager berigtigelsen, men yder ikke juridisk rådgivning.

Udarbejder SNBusiness også købsaftaler?

Nej. Udarbejdelse af købsaftaler indebærer juridisk rådgivning og ligger uden for vores arbejdsområde. Vi overtager typisk sagen, når købsaftalen er underskrevet af alle parter.

Hvad er et skøde?

Et skøde er det dokument, der registrerer ejerskiftet af en ejendom. Når skødet er tinglyst, er ejerskiftet officielt registreret.

Hvad koster tinglysning af skøde?

Tinglysningsafgiften består af en fast statslig afgift på 1.920 kr. samt 0,6 % af købesummen. Afgiften betales til staten og er ikke inkluderet i vores priser.

Hvem betaler tinglysningsafgiften?

Det er normalt køber, der betaler tinglysningsafgiften for skødet. Det er dog altid aftalerne i købsaftalen, der er gældende.

Hvor lang tid tager det at tinglyse et skøde?

Selve registreringen sker ofte hurtigt, når alle parter har underskrevet digitalt. Den samlede proces tager typisk mellem få dage og et par uger afhængigt af sagens forløb.

Hvad sker der, hvis skødet ikke bliver tinglyst?

Hvis skødet ikke bliver tinglyst, overføres ejerskabet ikke formelt til køber. Det kan forsinke frigivelse af købesum og den øvrige afslutning af handlen.

Hvad er en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse er det økonomiske regnskab mellem køber og sælger efter overtagelsen. Her fordeles udgifter og indtægter, så hver part kun betaler for den periode, de har ejet ejendommen.

Hvornår udarbejdes refusionsopgørelsen?

Refusionsopgørelsen udarbejdes normalt efter overtagelsesdagen, når de relevante oplysninger om forbrug og betalinger foreligger.

Hvad hvis handlen ikke gennemføres?

Hvis handlen bortfalder, inden berigtigelsen er påbegyndt, afregnes der ikke for berigtigelse. Hvis arbejdet allerede er startet, afregnes kun det udførte arbejde efter nærmere aftale.

Hvornår skal du kontakte SNBusiness?

Vi anbefaler, at I kontakter os, så snart købsaftalen er underskrevet og eventuelle forbehold er afklaret. På den måde kan vi sikre en effektiv og smidig overgang til berigtigelsesfasen.

Hvad er en kompleks sag?

En sag kan være kompleks, hvis den involverer flere ejere, udenlandske forhold, særlige ejendomstyper eller ekstraordinær koordinering mellem mange parter. Eventuelt ekstra tidsforbrug aftales altid på forhånd.